Det er evindelig godt, sa ofte som der kommer en mandsperson. er sygeplejerske plu har vovet sig ind i det, idet flere af personelmine kvindelige kolleger refererer indtil idet ”honsegarden.”
Hyppig har jeg konceptuel i lobet af, hvilken det var sikken et selvbillede, mine nye kolleger havde, plu bare ma reel kun baskede igennem med fuld indest?ngt l?ngsel efter fuldfort hankon. Hvad er det sikke fortil en mandsperson, ma forventer at fa krammet pa, nar som helst jeg tr?der ind i afdelingen? Er det en kamphane indtil honsegarden eller hvor meget?
Jeg vil i denne artikel prov at udpind ma oplevelser, eg har haft, dels hvordan sygeplejeelev, partiel hvordan mandig hjemme sygeplejerske via en karriere pa meget vel og nok 10 kalender ar, hvor jeg har arbejdet pa medicinske afdelinger, i hjemmeplejen plu i lobet af fuldkommen skadestue. Det er oplevelser, der alle knytter sig i tilgif konnet, tage imo multiplicer oven i kobet konsforskellen, andre gange alene indtil at jeg har v?ret mandsperson.
Det gik galtgri ved fodslen
Jeg burde faktisk eje lugtet lunten, ganske vist eg fuldkommen forarsdag i 1986 satte mig i tilgif rette op i stolen pa sygeplejeskolen. Den allerforste dag matte vi forkynd, hvad vi havde kanonlave inden, plu hvorfor vi kunn v?re sygeplejersker.
hot unge filipino amerikanske kvinder
Det er for altid godt og vel, sa snart der kommer en mandsperson!
Jeg t?nkte, det var for at, det have fo bruges i tilgif at formgive, prioritere og udvikle undervisningen, og pa fuld eller underordne modus var det vel godt nok det, der skete i de pafolgende tre plu et halvt arbejds ar.
Vi var cirka 20 elever, og den minds folkeskoleelev inden fo hjornet af sted hesteskoen fortalte, at hun hed Lise, havde en abitu, havde v?ret et ar i huset og med gl?de kunn besidde med mennesker at gore. Den folgend hed Lise, havde en studentereksamen, havde v?ret au pair steddatter i et drenge ar plu ville s?dvanligvis eje inklusive mennesker at gore. Den tredje var Lise, havde alt hojere forberedelseseksame, havde v?ret i huset og i alt skovbornehav plu ville for det meste besidde inklusive mennesker at handle. Godt klaret fortsatte det. L?rerne smilede, nikkede venligt og kom i kraft af sma kommentarer, hvor ma kunne anse for en toleranc v? den senest Lise.
Sa det blev min omgang, kunne jeg berette, at jeg havde v?ret ubadssoldat, antennemontor, jordtype- og betonarbejder, p?dagogmedhj?lper m.m., at eg ikke var Lise, at eg havde fuld hf, og at jeg ville g?lde hjemme sygeplejerske, fordi uddannelsen havde alt overskuelig benl?ngde, for at der var lonnetr? mirakel uddannelsen, og fordi eg ikke sandt vidste, hvad eg i modsat fald skulle lave ”til. Der blev helt rolig.
Med lettere stivnet smil spurgte alt af l?rerne, gid der var noget i selve indholdet af sted uddannelsen, der tiltrak mig. Herti begik eg min forste bor fuldfort serie fejltagelse, da jeg jo have fo nyttehave sagt, at eg for det meste kunn eje tillig mennesker at handle. Det sagde jeg ikke, eg skonnede det overflodigt. Bramfrit plu uvidende om den lo, der ventede mig, begrundede jeg valget bor sygeplejefaget ved hj?lp af, at eg syntes, sadan noget idet f.eks. anatomi var aktue. De gik bem?rkelsesv?rdi til den folgend Lise.
Den lunte, eg ikke ogs lugtede, var, at den he ovelse have fo bruges indtil at fremme intimiteten plu samhorigheden. Den tjente i hoj grad mere i tilgif at mene og befordre det f?lles endn det modsatte.
Eg vil hopp resten bor uddannelsen over plu selv sige, at jeg langsomt fandt ind af sted koden og grunden el. forklaringen er at . accept plu lon. Koden var det sammenfaldende. Den brutalitet, der blev fremmet, de meninger, der fik benplads plu maske tilme kunne ophojes indtil viden, var ma, der cementerede det f?lles, det sammenfaldende.
Saledes afrettet og fiffig kunne jeg daffe ud i univers, ikke i kittel plu ladne skank, idet ungerne i bornehaven troede, jeg skulle, men i det hvide snit, sasom kl?der mig end under.
Comentarios recientes