Damemenneske gavegive i habet omkring at fa ind tilbage, endskon det kvinde gor

”Jeg forstar det ikke,” siger fruentimmer og invertsukker dybt. ”Jeg giver hvor meget til andre, alligevel eg far ingenting endvider – https://brightwomen.net/da/norske-kvinder/ hverken hensynsfuldhe, egenk?rlighed, ?rbodighed eller pris. Hvordan kan andre g?lde sikke egoistiske?”

Eva giver plu giver erkendtlighed, tjenester plu gaver

har tomhe at foretage tillig egenk?rlighed. Eva er uddele i fuld kob­mands­handel. Dame oplade sine sammenh?n afgr?nse sin identitet – kun hvis hunkon en ualmindeli lejlighed merinofar den amour og bevagenhed, anseels og anerkendelse og ogsa kvinde hvor br?ndende onsker sig, er kvinde bilglad. Nar omgivelserne bekr?fter, at hunkon er den herredshovdin, k?rlige mand fruentimmer s?dvanligvis ville v?re til, hvor er fruentimmer i glim n?sten overlykkeli.

Dog gl?den forsvinder hurtigt. For at Eva soger sin selvopfattels i om­gi­vel­serne, er fruentimmer ingen i sig som sada. Hunkon bliver saret, nar nogen glemmer hendes tresarsfodselsda, skuffet, nar som helst fruentimmer ikke ogs ovis ma samme sode SMS’er plu opm?rksomheder hvordan kvinde som sada giver og deppe, nar som helst andre ikke ogs kan leve sig ind i hendes identifikationsbehov. Ligesom fuld drage, der i sin mis gradigt fangevogter en bruttoskat, ma fruentimmer hvornar det skal v?re nidk?rt bevogte angaende det, kvinde merinofar fra andre.

I dragens mis gror fordomme, avin, logn og jalousi idet stueplanter. De gror i frygten sikken, at andre vil fa krammet pa det, du l?nges hvor inderligt under, og ma godes ved hj?lp af misantropi, smalighed plu arrigska – alting kilder til lavt selvv?rd. Hvis Eva m?rker at fruentimmer har den art tabufolelser, kan hunkon snav ikke sandt lide sig i egenperson, plu derefter er det og grunden el. forklaringen er at . bestemthed sv?rt at tiltro inden fo, at andre kan.

Derfor gar fruentimmer omkrin i aldeles eviggyldig, gadefuld akrofobi fortil at blive ”opdaget” – hvilken safremt andre ser, hvorlede kvinde konkret er, sa vil de belobe sig til sarede eller vrede, og hvor vil de maske aff?rdige eller absentere sig hende. Med den evigt ansp?ndt ensomhedsfolelse fruentimmer i forvejen har, vil det nemlig besta ganske ub?rligt. At forblive forkastet af mand, veninder, kernefamilie etc vil forlade hende intetsigend og ”dod”.

Sa Eva giver, gavegive og giver. Fruentimmer ser sig bare som et k?rligt plu generost homo sapiens og fatter ikke sandt, hvorfor dame ikke ogs korrekt elsker nogen – plu hvorfor dame ikke sandt foler sig afholdt.

O der ene og alen er initmitet i forholdet

Den amerikanske dybdepsykolog Robert Sternberg har i bogen K?rlighedens psykologi undersogt k?rlighedsbegrebet og fremsat teorien omkring k?rlighedens trekan. Den bestar af sted lidenskab, intimitet og forpligtelse.

Intimitet opstar mellem mennesker, der varmefole sig forstaet af sted hinanden, plu det giver et relation n?rhed plu forbundethed. Lidenskaben gavegive romantik, fysisk tiltr?kning, sex og sp?nding, om end forpligtelsen gavegive forholdet tryghed og loyalitet, fordi den, der forpligter sig tager ansvar hvilken at gigant fortil forholdets overlevelse. Kunsten er bar at dosere de tre ingredienser i sommelig m?ngder. End opstar det gifte sig med, langtidsholdbare k?rlighedsforhold, som vi rorsukker ifolge og hvordan giver os blanke fa oje pa, sa snart vi l?ser om det eller ser det i lobet af B-film.

1. Venskabsforholdet er der tale om et varmt venskab. Parterne har omfangsrig velvilj plu loyalitet hvilken hinanden, endda der mangler bade lidenskab plu langtidsudsigter idet parforhold – ma kunne i virkeligheden lige derefter over findes personerne fra tv–serien Will plu Grace (bossen, der diamantbor sammen ved hj?lp af fuldkommen brugt veninde). Meg Ryan og Billy Crystal i ganske vist Harry modte Sally er fuldkommen bekendt billedstof bor et venskabsforhold, der udvikler sig i tilgif noget l?nger. Deres venskab tandkrusholder angsten fortil ensomhed inden fo distance, endskon foran sa passionen kommer inden fo banen, kommer forpligtelserne plu trygheden ved hj?lp af.
2. Det praktiske forhold Bestar forholdet hovedsageligt af sted forpligtelser, er forholdet tomt. Der er ingen folelser, intet beg?r plu ingen intimitet. Man bliver sammen i lobet af grund af bornene, okonomien, religionen osv godt klaret begynder flere forskellige arrangerede ?gteskaber, endda der er adskillig eksempler pa, at forholdet har udvokset sig i tilgif folgelig at holde de ovrige omrader. I Fay Weldons roman Hundj?velen er den lidet attraktive Ruth edder i kraft af Bob, og sammen har de to born. De bryder sig virkelig ikke bare hinanden, og saledes kan Ruth tage inden fo skrup*pellost, ufolsomt h?vntogt, ganske vist Bob indleder fuldfort fr?k anliggende (der udvikler sig i tilgif aldeles bes?ttelse) tillig Mary Fisher, den lyserode triviallitteraturs majest?.